Holdbeskrivelse

Brabrand IF Badminton er en bredde klub og derfor har vi hold til alle aldre og niveauer for at gøre spillet sjovt for alle – og udfordre spillerne til at gå til den til træning.

Ved årets start har trænerne indplaceret spillerne. Vi forsøger at undgå at flytte spillere i løbet af året, dog kan der være omstændigheder, hvor det giver mening at flytte dem. Hvis indplaceringen giver store problemer med andre aktiviteter, bedes i kontakte Dan eller Jesper for en snak om flytning, det kan gøres i vores medlemsapp eller via mail til: Bifbungdom@outlook.dk

Det er ikke muligt, at man bare dukker op til en anden træning, da det giver problemer i forhold til fremmøderegistrering. Dog finder vi altid en løsning i samarbejde, hvis en flytning er nødvendig.

Vi har lavet nedenstående vejledning for at give et indtryk af, hvad der arbejdes med på de forskellige hold. Alders angivelserne er vejledende og en meget dedikeret U9-11 spiller kan således godt spille på de andre hold, hvis trænerne vurderer det. Vi ved godt at sociale relationer betyder meget for unge spillere, så vi vil så vidt muligt forsøge at imødekomme ønsker i den retning, så det er sjovt at komme til badminton.

Spillere der er ikke har spillet badminton før eller få gange, anbefaler vi at de starter på hold 1 eller 2.

Har man spillet før/tidligere andet steds, skal man inden prøvetræning kontakte Jesper Richardt

 

Hold 1: U9-U11 (typisk 7-10 år) For dig, der vil lære badminton at kende og have det sjovt med det

Introduktion af badmintonregler. Der vil være fokus på leg og tilvænnings øvelser. Vi arbejder med forskellige motorik- og teknikøvelser samt spiller en masse badminton. Her er der også plads til spillere som kommer for at bruge badminton som motion og ikke ønsker at deltage turnering og stævner. Dette er holdet for de yngste spillere samt spillere der tidligere har spillet miniton.

Vi håber at spilleren i løbet af året får lyst til at deltage i individuelle turneringer, vi hjælper gerne med at finde begynderturneringer eller andre turneringer som passer til nye spillere. Spillere som er i gang med anden eller tredje sæson håber vi spiller holdkampe for os – det er ikke et krav, men en opfordring da det er en god måde at spille sammen med vennerne.

Der trænes:

Mandag 15.00-16.00 (Hal 1)

Torsdag 15.00-16.00 (Hal 2)

Hold 2: U13-U19 (typisk fra 11 år) For dig, der vil lære badminton at kende og have det sjovt med det

Introduktion af badmintonregler. Der vil være fokus på leg og tilvænnings øvelser. Vi arbejder med forskellige motorik- og teknikøvelser samt spiller en masse badminton. Her er der også plads til spillere som kommer for at bruge badminton som motion og ikke ønsker at spille turnering og stævner.

Vi håber at spilleren i løbet af året får lyst til at deltage i individuelle turneringer, vi hjælper gerne med at finde begynderturneringer eller andre turneringer som passer til nye spillere. Spillere som er i gang med anden eller tredje sæson håber vi spiller holdkampe for os – det er ikke et krav, men en opfordring da det er en god måde at spille sammen med vennerne.

Der trænes:

Mandag 16.00-17.00 (Hal 1)

Onsdag 15.30 – 16-45 (Hal 1)

Torsdag 16.00-17.00 (Hal 2)

Hold 3: U13-U19 – For dig, der gerne vil blive en endnu bedre badmintonspiller

På holdet er der forventning til, at spilleren allerede kender regler og grundteknikker, men som ønsker at blive bedre og træne mere fokuseret.

Holdet er for spillere, der ønsker at forbedre spillet, fysikken og teknikken. Vi har en forhåbning om, at spillerne deltager i holdkampe og turneringer i løbet af året. Når man møder til træning, er man parat til at træne og går seriøst til træningen.

Holdet er ikke for nybegyndere og man kan ikke tilmelde sig holdet men bliver tilbudt oprykning når trænerne mener det er tiden i forhold til engagement og vilje til at forbedre sig.

Der trænes:

Tirsdag 15.00-16.30 (Hal 2)

Onsdag 15.30-16.45 (Hal 1)

Torsdag 17.00-18.00 (Hal 2)

Hold 4: U13-U19 – For dig, der gerne vil blive en stærk badmintonspiller

På holdet hvor der er større forventning til spillerne – og hvor det forventes at man prioritere at spille mindst to gange om ugen samt at deltage i både holdkampe og individuelle turneringer i løbet af året. Spiller man med på dette hold forventer vi, at man er parat til at lære, når man møder op til træning, og der arbejdes fokuseret på at forbedre spilforståelsen, teknik og fysik.

Det skal være sjovt at komme til træning med en seriøs tilgang til spillet og et ønske om at blive bedre, du skal se dig selv som en del af det hold og kunne støtte dine kammerater. Således trænes der både op og ned i forhold til alder og niveau.

Der trænes:

Mandag 17.00-18.30 (Hal 1)

Tirsdag 15.00 – 16.30 (Hal 2)

Onsdag 16.30-18.00 (Hal 1) – første 15 min er opvarmning uden for banerne så spillerne er klar til at træne kl 16.45